Sæd grænse

GRÆNSEOVERGANGEN VED SÆD GRÆNSE

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER:

1920-grænsen udgør en bevaringsværdig helhed med grænsepæle, grænseovergange, toldstationer, gendarmstier og -huse. Toldbygningen i Møllehus er fra 1923, i Tønder Kommuneatlas er den klassificeret som meget bevaringsværdig. Toldbygningerne ved Sæd Grænse er også smukt udformede. De benyttes i dag til et privat museum om grænsen af 1920.

Sammenhæng med andre grænseovergange, f.eks. Rudbøl.

BEVARINGSTILSTAND:

Flere af de oprindelige, “lette” grænsekontrol- og toldbygninger af træ er i forbindelse med Schengen-aftalen fjernet, blandt andet ved Møllehus/Aventoft syd for Tønder. De murede bygninger er bevaret og er i god stand.

SÅRBARHEDSVURDERING:

Med Schengen-aftalens ikrafttræden ved årtusindskiftet og åbningen af grænserne i Europa er det blevet mere påtrængende end hidtil at sikre de mest karakteristiske og bevaringsværdige træk i grænselandskabet. Kulturhistorisk set må grænsen af 1920 karakteriseres som potentielt truet som politisk fortælling og formidling, idet den politiske situation i EU blandt andet har overflødiggjort grænsens funktionsbygninger.

AFGRÆNSNING:

Afgrænsningen omfatter Sæd Grænse og selve grænseforløbet mod vest til og med Møllehus Grænse.

NOTATER:

Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegning. Artikler om grænsen på Sønderjyllands Amts hjemmeside. Inger Lauridsen: 1920-grænsen, pjece udgivet af Sønderjyllands Amts Kulturmiljøråd, år 2000. Henrik Becker-Christensen (red.): Grænsen i 75 år.

GENERELT:

1920-grænsen er en af få grænser fra Versailles-freden i 1919, som endnu eksisterer. Den er som en af folket valgt grænse helt enestående i verden. Toldbygningerne ved Sæd er opført i Bedre Byggeskik og er vigtige eksempler på de kvalitetsprægede bygninger med lokalt vestslesvigsk tilsnit, som blev bygget langs 1920-grænsen. Såvel den fysiske grænse som de store, trafikale grænseovergange og den bygningsmasse, der har relateret sig til administrationen af opgaverne i tilknytning til grænsen, udgør markante elementer i et kulturmiljø af national interesse.

NATURGRUNDLAG:

Sæd landsby ligger på et udfladet flyvesandsfelt, formodentligt opstået på banken langs et gammelt åløb. Sandryggens højeste punkt måler 6 m over DNN. Geologisk set er sandbanken en indlandsklit, der stikker op gennem marsken, og som blev dannet i den sidste istid. Området under denne ligger under dagligt højvande.

LANDSKAB:

De mange reguleringer af Vidåsystemet har medført mange store ådiger i området, og Sæd ligger nærmest imellem Slogs Herred Kog og Grønåen mod nord og Ubjerg Kog mod syd. Landsbyen og nogle enkelte større gårde følger den naturlige sandbanke, der dog ser ud til også at være forhøjet gennem tiderne. Landsbyen har også flere gange været hærget af stormflod. Sandbanken er her på stedet noget bredere, så landsbyen åbner sig mere, og der er lidt mere plads til husene end som f.eks. nabolandsbyen Ubjerg.

KULTURHISTORIE:

Efter afstemninger i Sønderjylland og Sydslesvig den 10. februar og 14. marts 1920 blev grænsen trukket (efter historikeren H.V. Clausens forslag til grænsedragning) af den såkaldte Grænseafstikningskommission. Grænsemarkeringen blev i løbet af sommeren og efteråret 1920 foretaget med sten og pæle. Det areal, der indtil 31. december 2006 udgjorde Sønderjyllands Amt, var blevet overdraget til Danmark den 15. juni 1920; men selve grænselinien trådte først i kraft d. 1. januar 1921. I alt står der 279 sten langs grænsen fra nr. 1 ved Skomagerhus ved Flensborg Fjord til nr. 279 ved Siltoft i vest. Patruljeringen ved grænsen blev foretaget af grænsegendarmkorpset. Til gendarmerne blev der i løbet af 1920’erne opført en række gendarmhuse langs grænsen Gendarmhusene blev i 1960’erne afhændet til private købere, efter at grænsegendarmkorpset (fra 1952 toldgrænsekorpset) var blevet nedlagt.

ARKITEKTUR:

Toldbygningerne ved Sæd og Møllehus er opført i Bedre Byggeskik. Toldbygningen i Møllehus er fra 1923, i Tønder Kommuneatlas er den klassificeret som meget bevaringsværdig. Der er også eksempler på gendarmhuse, der stort set alle er dobbelthuse, f.eks. ved Lydersholm øst for Tønder, Dyrhus vest for Tønder samt ved Nørremølle og Siltoft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *