Ubjerg

UBJERG LANDSBY

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER:

Kulturmiljøet virker meget autentisk, fordi den oprindelige struktur er så velbevaret. Der er tale om en middelalderlig værftsbebyggelse, hvor de nuværende gårde ganske vist ikke er middelalderlige, men hvor landsbyen stadig ligger tæt samlet omkring kirken og præstegården. Derved er der tale om en klar afgrænsning ud mod den lavtliggende marsk omkring landsbyen. Bevoksningen omkring gårdene, præstegården og kirken er også med til at give en klar afgrænsning i forhold til det omliggende land.

SAMMENHÆNG MED:

Andre landsbyer og bebyggelser i Tøndermarsken, f.eks. Rudbøl, Ved Gaden, Ved Åen

BEVARINGSTILSTAND:

Som struktur er Ubjerg landsby velbevaret, til trods for, at mange af gårdene har lidt under ombygninger i nyere tid. Kirken, præstegården og Bjerremark er alle velbevarede. Bjerremark er restaureret for få år siden. Præstegården blev restaureret 1949, og er i 2006 under restaurering efter salg.

SÅRBARHEDSVURDERING:

I en landsby som Ubjerg vil gårde og huse altid være sårbare over for om- og udbygninger. Hvis der gives byggetilladelser til moderne tilbygninger, udestuer, staldbygninger og lignende, og der samtidig bliver givet tilladelse til nedrivning af egnskarakteristiske bygninger og bygningsdetaljer, vil landsbyens oprindelige karakter hurtigt kunne blive ødelagt og derved miste sin autenticitet. Det er også vigtigt at bevare landsbyens “grønne” fremtræden, som præges af mange store gamle træer.

AFGRÆNSNING:

Mod nord følger afgrænsningen Vidåen, mod øst og syd følges matrikelskel. Mod vest er Bjerremarks matrikel valgt som afgrænsning

GENERELT:

Ubjerg er Danmarks bedst bevarede landsbyværft. Byen er beliggende midt i Tøndermarsken på en naturlig sandbanke, en åbanke langs et nu forladt åløb. I landsbyen ligger den middelalderlige Ubjerg Kirke og den fredede præstegård fra 1674/75. De to bygninger udgør en helhed, der sjældent påtræffes. Ubjerg omfatter fire gårdsanlæg, som alle ligger tæt sammenbygget på det fælles øst-vestliggende værft. Desuden ligger der, sydøst for kirken en samling småhuse langs gaden Søndersøvej. Gården Bjerremark ligger vest for landsbyen på et selvstændigt, velbevaret værft.

NATURGRUNDLAG:

Kendetegnende for Ubjerg er den lave beliggenhed, der med 2 m NN til minus 0,3 m stort set befinder sig under dagligt højvande. Jordbunden består af oprindelig flodaflejring, beklædt med et tæppe af marsk. På denne banke, der oprindelig nok har ligget langs et nu ikke eksisterende åløb, ligger Ubjerg ligesom Sæd mellem de mange ådiger i denne indre del af Tøndermarsken.

LANDSKAB:

Prægende er de store, inddigede landbrugsarealer og marskgårdene på deres meget høje værfter. Ellers findes der meget lidt, der bryder den vide udsigt, for både bebyggelse og høj vegetation er meget sparsom. Kun enkelte levende hegn og træer direkte ved gårdene og lidt krat omkring grøfterne bryder billedet.

KULTURHISTORIE:

I landsbyen ligger Ubjerg Kirke og præstegård. Ubjerg kirke er opført i munkesten mellem 1100 og 1300 og består af romansk kor og apsis. Det oprindelige murværk er dog ikke synligt, da kirken blev skalmuret i renæssancen og senere cementpudset. I 1597-1597 fandt større ombygninger sted, så der er ikke ret mange oprindelige detaljer bevaret. Præstegården, som ligger på samme værft som kirken, er fredet. Opført 1674-1675 som et trefløjet anlæg med fælles tag. Benyttet som præstegård indtil sognet blev lagt sammen med Møgeltønder Sogn i 2005, hvor præstegården blev solgt til privat. Landsbyen Ubjerg nævnes første gang omkring 1330, udskiftet 1777. Ubjerg omfatter i dag fire store bevaringsværdige gårdsanlæg, som ligger på nordsiden af den øst-vestgående vej. På sydsiden ligger en gruppe småhuse. Gården Bjerremark ligger vest for landsbyen, flot beliggende på et selvstændigt værft adskilt fra selve Ubjerg. Bjerremark nævnes i kilderne 1685. Har været i den på egnen kendte og meget velhavende familie Richtsen/Angels eje. Gården blev drevet som landbrug indtil slutningen af 1960’erne, hvor Tønder Kommune overtog den. Jorden blev forpagtet ud, og der blev indrettet kollegium i hovedbygningen i en periode. På dette tidspunkt var bygningerne stærkt forfaldne; men fra omkring 1986 påbegyndte man en restaurering (arkitekt Steffen M. Søndergaard). Den firlængede rødstensgård blev fredet 1950. Der er tale om en meget smuk og karakteristisk vestslesvigsk gård med smukke detaljer. Fra 1988 har gården været anvendt som Ecco-koncernens kursuscenter.

ARKITEKTUR:

Såvel Bjerremark som landsbyens øvrige gårde ligger på høje værfter og har bygninger, der er præget af vestslesvigsk byggeskik. Bjerremark er et firfløjet anlæg, der er meget velproportioneret. Hovedbygningen har tegltag. Den er opført 1842 af Carsten Angel. Facaden præges af den store to-etagers frontispice og store sandstensportaler. De oprindelige avlsbygninger har halvt afvalmede, stråtækte tage. De er opført 1872. I slutningen af 1900-tallet ombygget til foredragssal og andre mødelokaler. Præstegården er også præget af et højt, tildels afvalmet stråtag, som er meget karakteristisk. Byens øvrige huse, som ligger syd for den gennemgående vej, stammer for de flestes vedkommende fra 1800-tallets begyndelse. Heriblandt er ejendommen Søndersøvej 3 meget bevaringsværdig

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *